Frivilligugen 2024

Af Helen Bruus-Rokkjær

Kom med til Frivilligugen 2024

Som noget nyt afvikles der en hel uge med fokus på frivillighed frem for at afvikle ét Frivillig Fredags-arrangement!

Hele uge 39 (fra den 23. september - 29. september) vil der således være masser af forskellige arrangementer - både sociale og faglige, som frivillige i Lejre Kommune kan deltage i.


Programmet for ugen er som følger:

Tirsdag den 24. september: Kursus: Få flere frivillige i foreningen:

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.lejre.dk/frivilligugen 

Onsdag den 25. september: Gratis biograftur:
Vi siger tak for indsatsen og inviterer til gratis biografttur, hvor Hvalsø Bio viser filmen BORDERLANDS. BORDERLANDS er en stjernespækket adventure film fyldt med action. Lilith, en berygtet lovløs med en mystisk fortid, vender modvilligt tilbage til sin hjemplanet Pandora for at finde datteren af universets mest magtfulde skurk, Atlas. Lilith danner en alliance med et uventet hold - Roland, en tidligere elitelejesoldat, nu desperat efter forløsning; Tiny Tina, en ung og vild demolitionsekspert; Krieg, Tinas muskelbundt og retorisk udfordrede beskytter; Tannis, videnskabskvinden med en skrøbelig forbindelse til forstanden; og Claptrap, en vedholdende humoristisk robot. Dette hold af usandsynlige helte må kæmpe mod udenjordiske og farlige monstre for at finde og beskytte den savnede datter, der muligvis kan vise sig at være nøglen til en utænkelig magt - skæbnen for universet står på spil.

Uanset om du er hjælpetræner på et gymnastikhold, er medarrangør af en årlig festival eller noget helt tredje, så er du velkommen til at booke en gratis billet via linket. Prik endelig til dine medfrivillige og få en hyggelig stund med en rigtig god film sammen.

Hent dine gratis billet(ter) her

Fredag den 27. september: Frivillig Fredags-bar i Domus Felix, fra kl. 16-18.30:
Kig forbi til denne uformelle fredagsbar, hvor vi serverer gratis øl, er klar med petanque, bobspil og andre hyggelige småspil og inviterer lidt lækker hyggejazz forbi. Kig ind en halv time eller brug et par timer i hyggens tegn sammen med dine medfrivillige.

Ingen tilmelding, du dukker bare op.

Hele ugen: Kom i praktik som frivillig:
Hele ugen kan nysgerrige komme i praktik som frivillige i udvalgte foreninger/kulturhuse/fællesskaber.

Læs mere om muligheden for at få en eller flere praktikanter forbi hos jer i Frivilligugen

Hele ugen: Tak-en-frivillig:
Der vil være forskellige prisuddelinger, happenings, kommunikation og andre særlige tiltag med henblik på at takke de mange frivillige ildsjæle i kommunen


Vi glæder os til at se dig til Frivilligugen 2024!